MillParts historie

MillPart er en ung virksomhed, som blev grundlagt af Niels Jørgen Nielsen den 1. april 2001. Virksomheden opstod, fordi han efter 12 år i hydraulikbranchen så et stort behov for en virksomhed som MillPart til at levere de tekniske underkomponenter.

Virksomheden udviklede sig hurtigt, mange medarbejdere kom til, og i slutningen af 2006 flyttede MillPart til store, nybyggede lokaler i Erhvervsparken i Skjern. Virksomheden startede som spåntagende underleverandør af mange forskellige tekniske underkomponenter, men i dag beskæftiger MillPart sig udelukkende med sin kernekompetence, som er bearbejdning af hydraulik-relaterede produkter.

MillPart er i dag en travl arbejdsplads for over 25 medarbejdere. Ordrerne vokser, stadigt flere kunder kommer til, og for at imødekomme den stigende efterspørgsel fordobledes lokalerne sommeren 2008, så MillParts produktionsareal i dag er ca. 4.000 m2.