En højteknologisk profil

MillPart ligger i Skjern og er måske Danmarks mest moderne maskinfabrik. Ledelsen har to årtiers erfaring med hydraulik, og vi har specialiseret os i avanceret fræsning og maskinbearbejdning af hydraulikrelaterede produkter, bl.a. til energisektoren. Virksomheden fremstiller højkvalitetsemner til halvfabrikata og færdige underkomponenter, og vores kundegrupper spænder over en bred vifte af industrigrene i ind- og udland. Vores organisering og højteknologiske produktionsapparat giver os mulighed for at tilbyde såvel små som store serier i mange forskellige materialetyper.

MillPart er en ung virksomhed i hastig vækst, hvor der er fokus på engagement, udvikling og højteknologi. Vi tror på langvarige partnerskaber, hvor man er med til at udvikle hinanden og skabe vækst for alle parter.